Introduktion til ALPHA-elektronik A/S
ALPHA-elektronik A/S har siden 1990 produceret avanceret elektronik til den professionelle elektronikindustri inden for medico-, telekommunikations- og alarmindustrien, samt netværkssystemer til IT-branchen. 1700 m2 moderne produktionsfaciliteter, klimastyring, antistatiske foranstaltninger og to Siemens montagelinier danner rammerne om den moderne elektronikproduktion. Hovedvægten ligger på små og mellemstore serier efter kundens specifikationer og virksomheden tilbyder, at stå for den samlede logistik mht. indkøb, lagerføring, produktion og forsendelse. ALPHA-elektronik A/S har et stort netværk blandt danske og udenlandske leverandører af komponenter, plast, mekanik, print, folier, spoler mv. og tilbyder derigennem totalløsninger inden for elektronik og mekanik. Virksomhedens grundlag er en høj kvalitetsmæssig standard.
28. november 2012 var Arbejdstilsynet på uanmeldt besøg for at foretage et 'Risikobaseret tilsyn' med virksomheden. Virksomheden har efter besøget modtaget en grøn smiley, hvilket betyder at virksomheden ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet.
Der skal være gode relationer til både kunder, leverandører, medarbejdere og det "omgivende samfund".

